maleriet i hjørnet har set på mig i syv timer
uden at blinke
det er på tide jeg skærer dets øjne ud i kvadrater
og sluger stykkerne langsomt
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 7:06 PM UTC
en hængeplante på en hylde hen over min seng
gror ud og ind af mit svælg og jeg bliver
liggende
bliver salvet ind i fotosyntesen og danner
klorofyl i mine lunger, der er grønt
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 7:02 PM UTC
vores varme gled langs med hinanden
som en aura
og da jeg står med din hånd i min
dine fingre som vektorer tværs henover mine
kan jeg ikke længere huske hvor flot mit eget navn lyder
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 6:53 PM UTC
jeg lægger krop til den mose der vokser ud af sandet som er dig
og jeg bliver overkrop i dette lille ***
og du bliver en indsunken sødme som jeg indtager
gennem kirtlerne der findes på begge sider af mit bryst
og jeg ligger i ske med varmen, der sniger sig ind under vinduet
og beundrer solen, smagfuld, som den tør vise sig her
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 6:46 PM UTC
politiet og manden med støvsugeren i nørrebroparken
i nørrebroparken
blandt livløse blade
tapetserede på den sorte asfalt
og i de blanke vandpytter
himlen og månen
og månen og vinklen kan være fugl
hvis blikket bøjes mod spejling i pyt
heri er vinklen langt mere indrammet
overbærende og håndgribelig
i ser
i vandpytten er den langt mere indrammet
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 6:43 PM UTC
der sidder en kalv på min altan
jeg beskuer den gennem vinduet
fra dette lille ***
og jeg er for lille til at være her
men der er plads nok til en kalv
så jeg lukker døren op
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 6:42 PM UTC
der er gevækster hvor jeg bor
og nogle af dem kaldes pubeshår
og andre surdej, planter, svamp, svulst.
der gror også skarpe hjørner
på mine spejle og dørkarme
og de er der egentlig bare
hvem betvivler gyldigheden i dem
de kunne lige så godt have været ovale
men de har hjørner, fire hjørner,
kanter, rette vinkler, spidser.
De betragter tavst min anatomi
min blidhed, min saft
og mit blik, der hænger på væggen
i stuen hvor jeg bor
selv duerne ser på
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 6:41 PM UTC
små fisk svømmer rundt i mine æggestokke
de vil ikke fødes endnu
de vil svømme sig stærke
og skiftes til at rutsje ned ad æggelederne
her vil de lande i en pøl med kun én åben dør
og denne dør vil også være åben i modsatte ende
og her vil en lille reje danse sig ind af døren
og følge gangen hen til døren for enden
og lande i pølen og den vil forføre fisken
og fisken vil spise rejen
og de vil vokse sammen og de vil være stærke
nok
og bane sig ud gennem den åbne dør
når de er stærke nok
og så vil de fødes og senere jordes
Mar 14, 2021
Mar 14, 2021 at 6:38 PM UTC
hullet i mit lagen bliver større og større
snart kan jeg dyppe mine tæer deri
Mar 1, 2021
Mar 1, 2021 at 10:20 AM UTC
jeg spiser min Blød
smelteost
23% fedt
sammen med min Mathilde
Original
KAKAO SKUMMETMÆLK
LAVT FEDTINDHOLD 0,5%
med køleskabets halve gab om min torso
Feb 20, 2020
Feb 20, 2020 at 10:28 AM UTC
