Hvad gør vi med regnen
i hendes øjenkrog
med fugten der
langsomt spreder sig
til smilehullet
Hvad gør vi med
oversvømmede kældre og alle hendes
brændte fingrerspidser
med de gamle fotografier af Hende
der svømmer rundt nedenunder
Fortæl mig, hvad gør vi med
falmende hænder
der længes efter hinanden
når det regner
Sep 1, 2014
Sep 1, 2014 at 7:48 AM UTC
Jeg kravlede gennem dine snævre årer
da dit hjerte gik i brand
og krampede ind til
en krævende muskel
selv disse blodrøde læber
der kyssede dig indefra
kvæles i din hjerteåre der
er ikke plads til mig her og
du var den største løgner da
du sagde at
jeg var kommet hjem
Aug 16, 2014
Aug 16, 2014 at 5:39 PM UTC
Alle disse sprukne ord
vi glemte
imellem flossede sider
ord der
hvisker fra din fingerspids
når du skriver vers i kursiv på
ternet papir
malplaceret
slip fra underbevidstheden
der hvor vi drømmer findes
alle disse sprukne ord de
slidte stemmer gror
hæse på din hovedpude
og vokser ind under øjenlågene
til alle disse sprukne ord
Aug 16, 2014
Aug 16, 2014 at 5:30 PM UTC
Tung er tiden
på mine øjenvipper
mindet tatoveret
under mine øjenlåg
hvert et blik
et polaroid
skal viftes i vinden
for at blive klart
du er utydelige arme
en skygge
om dagen, om natten et
kvælertag under spotlight
om natten fremkaldes
højdefineret lys på stribe
med lukkede øjne
ses illusionen klarest:
hver nat kysser du mig for første gang
men der skal mere til
for at vække publikums gunst
selv den 14-årige på første række
råber: KLICHÉ
så du lader dine skarpe fingre
vandre ned til mit bryst
mærke pulsen for sidste gang
inden instruktørers planlagte
uventede vendepunkt:
kolde hænder om min hals
nu knækker filmen
nu knækker
dit stemmebånd så du må hviske
det er ikke dig, det er mig
det ER virkelig mig
siger du
sig det gen
sig det så mange gange
at ordene bliver baggrundsmusik
så kan du måske selv høre
hvor lidt mening den sætning giver
til tonen af er hjerte der slår
men det eneste du hører
er instruktørers jubelråb
da dine hænder strammer til om min hals
herfra hvor vi står
kan vi fotograferes fra alle vinkler
og kaldes kunst
et unikum, et stjerneskud da
lyset forsvinder fra mine øjne og
jeg falder
ind i vågen tilstand
har jeg blå mærker
efter dine fingrerspidser
Jul 20, 2014
Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC
En sidste gang
græder stjernerne for dig
en solstorm langs mine kinder
indtil du bliver til stjerneskælv
i et uendeligt univers uden tyngde
supernovaeksplosion:
Vi dør for sidste gang
Før vi ved af det har universet slået endnu en kolbøtte
før vi ved af det
er vi genfødte hinmellegemer
strålende over Grækenland
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 3:23 PM UTC
En nøgle drejes rundt og rundt
tripper op og ned
i fastlås bevægelse
som er de bange for at åbne
døren de har låst op
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 3:20 PM UTC
Kan jeg?
brænde mig selv ned
med hud og neglerod
hver en sprække
af fregnede smil
og skarpe vinterknogler
havde man fingre af kul
kunne man tegne sig selv op i silhuet
en skælvene kvindes
begyndende skygge tager form
på halvmånens blege papir
under fuldmånen er jeg
en lysende diamant
indtil da
danser jeg på tåspidsen om bålet
kan jeg se mig selv
gå op i røg og damp
stolt som den enøjede konge
Skal jeg?
presses sammen til
noget du ikke genkender
når vi støder ind i hinanden i gaderne
tilfældigt, selvfølgeligt
gyderne af vores
måneskinsvandringer
hvor vi drømte om en måne der var hel
skal jeg samle månens stykker sammen
uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme
og jeg lyser gyderne op
Må jeg?
glemme at du fandtes
den dag hvor der var måneformørkelse og du
ikke dukkede op i gyden
jeg så dig gå op i røg jeg så
at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig
må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at
jeg brændte mine fingre på dit hjerte
da du sagde at du elskede mig under månen
og jeg vidste at du var aftagende
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC