Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
ungdomspoet Apr 2015
Jeg plejer altid at være forelsket når det er forår
Forelsket i foråret
Men i år kommer foråret langsomt
Og dagene er stadig kolde
Selvom solen skinner
I år er jeg ikke forelsket i foråret
Men i den samme vinter jeg var forelsket i sidste år
Og året før det
Men vinter bliver til forår og forår bliver til sommer
Og min vinter er kommet videre
Det er forår og du er forelsket
I den varme unge sommer
Og jeg er det blæsende regnende efterår
Du er forelsket i en der ikke er mig
Ashlyn Kriegel Jun 2013
This is about the state of heart,
Like when I feel Koi No Yokan and I just know that this is real.
Perhaps it will last this time?
In the past, I have experienced nothing but Saudade and La Douleur Exquise.
Unrequited love? That doesn't even get to the heart of it.
Every time I see him, it's as if I'm experiencing Retrouvailles all over again.
Finally, I, the Ilunga, gave up, but something about this time
Makes me incredibly willing
To let pain through my doors again.
Is it love?
Is it lust?
All I really want is for a Cafuné
And butterflies from our Mamihlapinatapei when I desperately want to kiss him.
Maybe it was a Yuanfen
Or God's intervention.
Maybe one day I will tell him, "Ya'aburnee"
Or perhaps one day he will tell that to me.
All I really know, is that this euphoria is explained through one simple word:
Forelsket.
I found this website on stumbleupon (http://www.stumbleupon.com/su/1mtae3/www.psychologytoday.com/blog/marriage-30/201202/the-top-10-relationship-words-arent-translatable-english/) and slowly but surely I am and will be experimenting with various languages in my poetry! If I don't use the words correctly, I'm sorry... I don't speak arabic, chinese, japanese, portugese, etc...
Jey Nov 2014
'Kilig (Tagalog) – Kilig is similar to forelsket (Norwegian)…it’s the “weak in the knees, spontaneous blushing and quickening pulse, butterflies in the stomach” sensation you get when you see the person you’re in love with.' (c) Thought Catalog
LD Apr 2013
Forelsket

Hurts like a *****

It's la Douleur Exquise

Wishing I'd never known

Koi No Yokan
noa harriott Jun 2013
twenty-six days into
the year, while i was
still, as yet, beset
by that december midnight,
but you,
you helped me forget.

i owe you more
than i can count, a
priceless debt;
you gave me such
a gift, the euphoria
called forelsket.
(c) noa harriott
jerely May 2014
the first time i saw you
for the last four years

; nostalgic feeling

can't separate my words unto you
but to feel butterflies on my stomach.
Forelsket (norwegian)
That intoxicatingly euphoric feeling you experience when you’re first falling in love.
May 5, 2014
copyright
jerelii
LDuler Jan 2013
redirected
allison Sep 2015
if
I had
to describe you,
in one word,
it would be
"komorebi"
the sunlight that shines through the leaves
you are always there,
even when you aren't

i used to listen to music, loud, until my heart began to jump
but after meeting you,
the loud music became too weak

I used to make wishes at 11:11,
but now I rather spend my minute making sure you remember to make your wish

you've taken up nearly every inch of my head
*i can't get your name out of my mouth since you kissed it
mask Jan 2012
My soft piece
of prose
sounded prettiest
pressed against
your pink ear.

Your scent was stronger
than your skeleton.
If I remember nothing else,
I will never forget that.

In foreign tongue,
I found
the phrase
that voiced
the feeling.
I don't think I'll ever adjust
Nothing is how it was before
I look into the mirror and you stare back
But everything is different now

There are these moments...

You stare at me like you always do
Except your face is not the one I know
It's been replaced by a foreign mask
I'm always so shocked to see it there

Every time I see it, my stomach churns...

In these moments I feel myself falling
And it's not the good kind of falling either
Rather, the painful type that break bones
The crushing type that bursts organs

The heart being the first one to go...

I'm not sure why I look at you
And I'm sure I look like a fool when I do
Your eyes pierce right through me like I'm a ghost
I don't understand how I'm here but I'm nothing

Like a scribbled pencil mark that's been erased...

These are the moments that swallow me whole
I just don't know who's the Villain this time
Hearts built for love now poisoned by hate
Which one of us is the monster?

I can't decide, so I cry for us both

--Christian J. Clark


**"Darkness can only be scattered by light, hatred can only be conquered by love."
-John Paul II
Written during a time when I was dealing with the emotional struggle of falling out of love & the painful complications that follow.
Abelonia Oct 2014
Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning.  Dit smil, ja det gør mig glad.
Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky.
jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig.
Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig.
Jeg er ulykkelig.
AnnaStorm Dec 2014
S-togene er proppet af en stivnet mænge
På perronen splintres glas som et vandfald af reflektioner
Øjnene skjult bag briller, stiger han af toget
Han møder én på perronen
De spotter hinanden fra lang afstand
Kvinden i sort og med solbriller skyggende for øjnene af glas
En øredøvende larm får dem i trance hånd i hånd
Ventende på S-tog og med briller for øjnene
Scanner sig ind og ud og undslipper den frosne forsamling
Skrider i gruset
Hvorom alting er, er de to brillebærere forelsket
I en tid fuld af S-toge og glas
Kan man være forelsket i en sådan tid?
I think it’s very easy to fall.
To fall in,
and fall back out again.
It happens more often than not.
It is a very regular thing,
like slipping your socks
over your feet in the mornings,
or walking downstairs
in a still-drowsy state.

Falling in is perilous.
You may never crawl back out,
and the bruises will bloom
and never leave your skin.
Falling out is simple.
You only have to
wipe their name away,
as if it was just chalk
scribbled upon a blackboard.
Written: December 2015.
Explanation: A poem written in my own time - pretty simple to understand. 'Forelsket' is a Norwegian word meaning 'pre-love', referring to the euphoric sensation of falling for somebody. The only handwritten copy is on its way to a friend of mine in the US. All feedback welcome. A link to my Facebook writing page can be found on my HP home page.
NOTE: Many of my older pieces will be removed from HP at some point in the near future.
llcb Sep 2015
Kravler tilbage til ham
på tredje gang

Efterhånden gør min nakke ondt
af tusindevis
af kilo
af tanker
af ham.
Hele tiden,
konstant,
24/7,
3 om natten,
17 om dagen,
lige nu
og
om 5 minutter.

Og han frustrerer mig.
Lad mig være
eller lad mig være din
sagde jeg
den aften i bilen,
hvor en grå himmel lå
som en dyne
over os.
Lad mig tænke
sagde han
og kyssede mig,
og jeg lod ham gøre
begge dele.

Han var forelsket i mig,
han var nok bare mere forelsket
i nøgne piger.

Jeg kysser nu
mine cigaretter
i vindueskamme
på loftet
imens jeg tænker
at jeg burde have ladet vær
med at lade ham være.
Du aner ikke, hvor forelsket jeg var i dig.
Du har ingen idé om, hvor betaget jeg var af dig.
Og du ved slet ikke, hvor meget du sårede mig.

Selvom alt, hvad jeg følte for dig er væk -

Popper du stadigvæk ind i mit hoved.
Kan jeg sagtens få kuldegysninger ved tanken om dig,
Og føle dit bankende hjerte mod min nøgne krop.

Dårlige vaner er nemlig svære at komme af med.
Specielt, når du var min.
Neha shimoga Jan 2016
That dusky face
Those dainty dark circles
That celestial mind
And that holy symmetrical, well formed smile can set everything straight and make me glow.
When we collide sparks fly which brings cheeriness and delectation.
And when I look into your bewitching and ravishing eyes that is when I feel forelsket, the beginning of love
My very first poem :')
Lynne Dec 2016
Aching
you make me ache,

tantalizing my body
and gently caressing my mind
with the way you simply
look
into
me.

How is it
that something that I long told myself
I would never indulge in
suddenly
and I mean
suddenly
becomes something I slip into
like negligee
seeking to taunt and tease

or simply to hold your desire for one second more.
or simply to hold you
or simply to hold your heart
just simply

you look into me
not at me
but into me and around me
searching for the answer
to your burning question

Mamihlapinatapei
that's what it's called
"A wordless, yet meaningful look
between two people who both desire to initiate something,
but both are too scared to initiate themselves."

Here we are.
Speaking golden words
with no sound at all.

Falling slowly
and yet closely
plummeting
into a sea of euphoria

Aching,
you make me ache.
reii Aug 2018
your hopeful eyes that hold the softest light,
your charming smiles that warm the coldest night,
your soft laughs that feel like a gentle breeze,
the thought of your lips makes my sorrows seize.

i felt a strong rush of love so profound,
i always feel secure with you around.
amidst dark times, i find a way to smile
'cause any moment with you is worthwhile.
ungdomspoet Jan 2016
kom med mig
bare bliv i nat
du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt
hvad forventer du at jeg skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du tager min hånd
og siger du har ændret dig
men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke
fordi for dig er det hele bare et spil
så bare forfør mig nu
for tiden har gjort mig stærk
jeg er begyndt at komme videre
jeg siger det her nu
du har haft din chance
og du ved jo godt at det er lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent

jeg var ung og forelsket
jeg gav dig alt hvad jeg havde
men det var aldrig nok
og nu vil du pludselig have kontakt
du ved jo godt at det er lidt for sent
gå hjem til din kæreste
jeg slipper dig fri
jeg elsker mig selv
du har et problem
men kom nu ikke og spørg mig om hjælp
for du ved jo godt at det er lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent

jeg kan elske med hele mit hjerte
jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give
men med en player som dig
der har jeg mistet troen
det er ikke den måde jeg skal leve mit liv
det er bare lidt for sent
det er bare lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent
du ved jo godt at det er lidt for sent
Andrianne Oct 2017
At the very first night of november,
the smoke of the cigarette is colliding with the flickering light of the lamp post.
At the very first sight I have lost.
Lost within your eyes, floating like a black fish, eyes half closed feeling everything on my fist like a missing soul lost in nowhere and doesnt know how to break the walls that breaking us apart.

At that very first night
the howling of the owl, the loneliness of the dark, the coldness of the wind.
At the very first sight, I hugged you tight.
Butterflies go wild, filled my tummy,
emptied my mind, washed away my thoughts.
For the first time in my life,
I know I am loved.
llcb Sep 2015
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat.

Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
ungdomspoet Mar 2015
forevigt
jeg trasker stille rundt på mine stylter
som gør mig syv centimeter længere
kigger op mod himlen hvor stjernerne
aldrig har lyst så klart før
undtagen den gang da vi sad på din
altan og smilte med røde roser i munden
og røgen i vores lunger dansede
vi sad under præcis de samme stjerner
jeg betragtede himlen og tænkte
det kunne aldrig blive mere perfekt
at side under denne sorte himmel
med nogen andre end dig

bliver ved med at spole vores liv tilbage
vi er verdens største kærlighedsdrama
en roman der kunne sælge tusinde kopier
for vores læber er groet sammen og syet
med nål og tråd
og det gør ondt at sprætte op
jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud
og lade min blomsterhave tilgro igen
bange for at du altid vil være syet sammen
men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit
ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne
tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund

jeg ligger her alene på en torsdag aften
og dufter lidt af sort kaffe og grå røg
i den seng hvor du engang lå ved siden af
og fyldte min seng med kærlighed
men nu er her kun mig
tomhed på hvide lagner
min fornuft er forsvundet
jeg vil ikke gå en til dag uden dig
mit skelet visner uden dig
ikke meget for at indrømme det
men jeg har brug for dig
det er ikke en mulighed at leve uden
hvordan endte jeg her
en pige som mig bliver ikke forelsket
men da jeg så gjorde
var det forevigt
ungdomspoet Nov 2015
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så dejlig
som den nu gør med dig
hele min krop er fyldt til randen
med bobler i tusind farver
og jeg kan ikke holde dem inde
de bruser ud af mig og farver
himlen og skyerne i regnbuens farver
i stedet for mit melankolske blik
render jeg nu rundt med det
dummeste smil og ligner en
der rent faktisk for en stund
er lykkelig

aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så ægte
som den nu gør med dig
jeg var engang så naiv at jeg troede
jeg havde mødt den eneste ene
men nu er det som om han blot
var et langt mareridt
for du gør mig slet ikke bange som han
for du svarer altid og skriver søde ord
jeg ved at du ikke forlader mig
så nu ligger jeg her for en stund og
er tryg

aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så rigtig
som den nu gør med dig
for mit sind har altid været et puslespil
men det var som om at da du kiggede på mig
faldt alle brikkerne bare på plads
og du så mig klarer for den jeg er
end nogen anden nogensinde har gjort
så for første gang nogensinde skriver
jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt
men for en kort stund når du kigger på mig
er jeg forelsket?
anna charlotte Sep 2016
jeg tror jeg er forelsket i tanken om at være forelsket
uden nogensinde egenligt at have været det
Der var lange nætter med digte der gav dig lyst til at lægge dig under jorden
Du græd stille ned i puden og ønskede at se mig lykkelig
men solen er ikke længere genert og kysser dine kinder blidt
Du studerer mig som værende forelsket og tager jakken af
Du mærker ikke længere kulden fra min krop, men bader dig i vandet af nye tider
Der var dage du havde lyst til at give slip på mig, men inden du lod mig svæve
Fandt jeg et lille lys og jeg er nu ikke længere i mørket
Jeg håber du ved, at du gav mig styrken
Og at du må have tiltroen til at der ikke findes øjeblikke jeg ikke kan overkomme mere
udprintede ord
at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt
sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed
menneskelig fornægtelse og sorte huller
i sokkerne, i universet
at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte
bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene
producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik
  fra en komet i rummet
tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk
kigge på livets vidundere
ikke sige farvel, ikke sige på gensyn
bare flygte, fordufte
efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud
som barn ville jeg altid drømme om rumrejser
aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid
det mægtige, det endeløse, det u-udforskede
vægtløshed, universet!
så meget mere end bare moder jord
så meget mere end blot det konkrete og forståelige
per aspera
Jeg har lyst til at trænge igennem dig,
jeg har lyst til at holde mine varme hænder om dit iskolde hjerte,
Jeg har lyst til at ryste forelskelse ind i dine knogler,
Jeg har lyst til at drysse mine glædestårer på dit sure morgensind,
jeg har lyst til at dine fingres nysgerrighed skal kæle for mit kærtegn
Jeg har lyst til at du skal indse, at eskapisme ikke er en nødvendighed
Jeg har lyst til ikke at være ulykkelig forelsket i dig længere...
llcb Jul 2015
Fordi de kender mig ikke
Jeg er hende pigen som aldrig har været barn, hende med smøg i hvæs og koffein som adrenalin
Og jeg bearbejder dig ikke
men ærger mig måske en smule
fordi med dig
så var jeg forelsket
og det er det nærmeste på at være ligeglad og glad
jeg nogensinde
har været i nærheden af
Jeg tænkte kun på dig
og nu er det ligemeget
fordi skråt op med dine søde historier om pis og papir
og små suk
når regnen kom til os
fordi du forsvandt
og nu er jeg igen voksen og asken fra min cigaret svæver ned ad mig
og jeg gider ikke rykke mig
fordi jeg synes
at mit tøj skal se lige så rodet ud
som mit hoved er indeni.
ungdomspoet Oct 2014
hvor mange gange har du fået knust dit hjerte?
pigen *** græd
pigen *** dansede
pigen var træt
pigen drak vin
pigen var naiv
pigen suttede pik
pigen var forelsket
pigen røg cigaretter
pigen havde fået knust sit hjerte
fire gange
af dreng**en
- en historie
llcb Jul 2016
Minigranater af sølv;
boblevand af guld;
øjne med diamanter;
Et land for sig selv
med landskaber af blå trekanter
og hvide firkanter
og fulde mennesker.
Venner på bakken
Kærester blandt musikken
Fjender ved toiletterne
Fordampet carbamid,
knust benzoylmethylecgonin
og lunken ethanol.
N/L/K/P/East osv.

Årh Roskilda du er så fin og jeg er forelsket i dig,
selvom du ****** på mig og jeg kun ser dig en gang om året.
Det er en kort kærlighedsnovelle,
men er du vanvittig det er en historie
mine børnebørn
vil få fortalt.
jd Jan 2018
*** var en fløjlsblød stemme i kakofoni, en rød rose i regnvejr, smeltet ost i en french toast. Creme de la creme de la creme de la creme de la creme… I et flygtigt øjeblik var *** min. Jeg gav slip, da *** lod facaden krakelere. Der var mere larm, mere regn og mere tørt brød. Det glansbillede, jeg havde malet af hende, var en parodi af virkeligheden. Jeg forelskede mig i en forestilling – en opdigtet person, der stadig lever i min fantasi, æder mine minder og erstatter dem med forvrængede forestillinger.

Så jeg savner hende. Jeg savner hendes ustabile psyke – at *** måtte indtage **** piller i samme mundfuld som morgenmad, at *** blev syrlig uden grund. *** var forelsket i mig i et øjeblik, og smed mig ud det næste. Jeg savner hendes vanskabte krop – hendes korte ben, der ikke kunne holde hende stående en hel dag, det skæve øje, der fokuserede på det, *** ikke så, hendes store tæer, der trods al plejning aldrig så pæne eller tillokkende ud. Jeg savner hendes barnlige opførelse – *** snakkede i høje toner, kunne ikke undvære sin mor i en længere periode, *** kommunikerede med alt omkring hende, objektgjorde alt.  *** kunne aldrig skille sig af med noget – bamsen der var en dåbsgave, bøgerne der kun havde været åbnet én enkelt gang, kattefigurerne fra Italien, der egentligt kun bragte dårlige minder om et forlist venskab og en lang ferie med krops-, familie og varmekomplekser. *** græd ved tanken om den svigt, de måtte føle, hvis *** forlod dem. En spøjs idé, *** sjældent havde om levende organismer såsom mig og de to kaktusser i vinduet, der visnede bort. Ligesom jeg.
Jeg savner hendes selvbillede – hendes dybe selvhad forplantet i enhver celle af legemet, men også den paradoksale tanke om at være noget særligt. *** så sig selv som unik – et unikum af et væsen med unikke problemer, unikke tanker og en unik livsbetydning. *** gravede sig selv ned i takt med, at *** så sig selv som værende højere placeret.

Skulle jeg vende tilbage, opleve dette igen, ville jeg vende hurtigt væk igen. For jeg savner det ikke. Ikke oprigtigt. Fordi jeg ved, jeg kan få det igen – fordi jeg ved, *** er lige præcis der, hvor jeg efterlod hende – *** kommer ikke videre. Gjorde ***, ville jeg savne det. Der er noget behageligt og bekræftende i at vide, at *** for evigt vil vente på mig – at tankerne altid vil vandre tilbage på mig, hver gang *** kommer forbi det hvide slot i skoven. Jeg vandt. Og alligevel ikke. *** fik plantet sig i mig – og *** vil for evigt vende minderne og tankerne, så jeg vil være i en konstant tvivl om hvorvidt, *** er den reelle vinder. Og om *** stadig venter. Jeg ved, at *** venter – *** vil altid vente. Men jeg kan være nødt til at være sikker – se, om *** venter. Om *** venter på mig, som jeg tror – eller om *** endnu er en udefinérbar skabning, som jeg igen har skabt min egen version af.

Måske er *** hverken den fløjlsbløde stemme i kakofoni eller den ustabile kattedame. Måske er *** begge dele. Måske var *** min i et flygtigt øjeblik – måske var *** ikke. Måske er *** altid min, måske var *** det aldrig. Jeg ved kun én ting sikkert, og det er, at intet er sikkert. Det hele foregår i mit hoved, i mit sind og min fantasi. Virkeligheden er fjern, måske endda urealistisk. Var du her nogensinde? Er jeg? Tænk en tanke kan erstatte en tanke med en anden tanke. Tænk, du kan erstatte dig med en anden dig. Tænk, jeg kan erstatte jeg med et andet jeg. I så fald, erstatter jeg hele jeg’et eller kun dele? Jeg skulle spørge for Freud. Ville det ikke være komfortabelt, hvis jeg kunne erstatte et jeg med et andet jeg? Så ville jeg være det jeg, jeg gerne vil have, jeg er. Det er en god tanke, som snart bliver fjernet for en anden tanke, der skal have plads. Er dette en monolog eller en dialog med mig selv? Snakker jeg med andre sider af mig selv, eller findes der kun denne en kendte side? Hov, det var vist den næste tanke. Hvor
Amanda Bordrup Apr 2015
Klokken er 05.19
Jeg skal se dig senere
Du forventer at vi skal kysse
og plante afgrøder på hinandens tunger
Du forventer at vi skal grine
og springe hovedkulds ind i hinandens arme
Du forventer at vi skal blive forelsket
under lagenerne til solopgangen
og at det moment vil forblive det eneste
vi nogensinde vil huske
Du forventer ikke at mine procelænslæber
og mine glasøjne og mine
krystalliserede lagener vil blive ødelagt
og efterlade dig med tusind stumper
Ej heller at solopgangen vil glemme os
lige så hurtigt som den forsvinder igen
Til D.C

— The End —